Vampire: Ballerup Chronicles

Initiativforeningen Vores vil starte vampire rollespillet Ballerup Chronicles op igen, under navnet Vampire: Ballerup Chronicles, eller V:BC. Til dette bedes forfatterforeningen HUF om at hjælpe med en opgave.

Opgaven kommer til at bestå i at nedskrive en række artikler til en avis. Artiklerne kan handle om hvad som helst, men skal oftest omhandle (virkelige eller fiktive) hændelser i Ballerup. Undertemaet vil være vampyrer, men dette skal benægtes. De vil ikke blive sat i forbindelse med nogle hændelser overhovedet, i en grad så det virker latterligt ikke at tænke på det. For eksempel kan en stjålen blodtransport blive undskyldt med at transporten var et cover, utilregnelig chauffør, misforstået røveri, etc.

Alle, der går med på projektet kan også komme ud til arrangementet og spille reportere hvis de ønsker. Endvidere vil de få udleveret skrevet materiale efter behov til artiklerne, såvel som gratis adgang til arrangementet.

Peter Buch Mortensen vil stå som mellemmand mellem foreningen HUF og V:BC's arrangørgruppe.